Varmepakninger

Behandlingen

I behandlingen vil jeg bruge meget tid på at lejre dig, så du ligger behageligt, samt bytte stilling under behandlingen efter dit behov. Varmepakninger vil varme din smertefulde krop op, og lindre dig fra dine stærke smerter, samt med en massage hvor jeg går ind og masserer meget blidt, på tværs og på langs af fibrene, så kroniske spændinger i muskulaturen løsnes.

Kroniske smerter

Har du gået med rygsmerter og gigt/fibromyalgi gennem mange år, er kroppen blevet mere stiv og du har mindre smidighed i kroppen, da du går og spænder og laver fejlstillinger pga. smerter og spændinger for at kunne holde smerterne ud.

Jeg vil i samarbejde med dig arbejde på dine ønskede steder. Imens kan du lytte til beroligende musik så massage, varmen og musikken vil hjælpe din krop med at kunne slappe af, og du vil opleve en lille pause i dine smerter, det vil give dig en følelse af afslapning og ro i din krop efter endt behandling, så musklerne igen kan modtage blod igennem, dette påvirker at spædingen og smerten i musklerne mindskes grundet den nye ilt der strømmer til dine muskler.

Jeg kan desværre ikke fjerne dine smerter, men jeg kan mindske de unødige smerter der opstår ved at kroppen spænder op, det er ikke en varig behandling, men skal gentages efter behov, men vil så kunne holde de unødige smerter nede.

Definition på årsag til smertelindring

Smertelindring opnås dels ved at massagen reducerer spændinger og ødemer (væskeansamling) samt fjerner affaldsstoffer, og dels ved en påvirkning af centralnervesystemet.

Massageberøringen ”overdøver” simpelthen smertesignalet ved hjælp af en hæmmende synapse i rygmarven (gate control teorien)

Generel afslapning opnås især når der gennem massage skabes smertelindring, eller når store dele af kroppen behandles. Dette giver en generel afslappende effekt på krop og psyke som helhed.

Varme hænders bearbejdning af vævet skaber gnidningsvarme dels mellem hænder og hud, og dels mellem de forskellige lag i vævet, dette medfører øgede cirkulation af kredsløbet og varme i kroppen.

Mål med den behandling.

  • At mindske spændingerne pga. kronisk smerte.
  • Reducere affaldsstofferne i musklerne.
  • Væsken drænes væk, bedre blodomløb og mindre spændinger opnås.
  • Smertenedsættende.
  • Velvære og bedre søvn.